Skjulte optagelser afslører: Politikere og partifolk vejleder på stribe i at omgå loven for at få hemmelige donationer
Af Lars Fogt, Jeppe Findalen, Henrik Jensen, Sofie Frøkjær, Lasse Sandborg, Christian Stemann, Mikkel Jensen, Mathias Blædel, Emil Findalen og Maya Tekeli
Foto: Ritzau Scanpix/Bax Lindhardt
Det korte af det lange
Politikere og partifolk er i vid udstrækning villige til at omgå reglerne for at få fingrene i en hemmelig donation på 50.000 kroner under den igangværende valgkamp.
Det viser en lang række skjulte optagelser med politikere, kampagnefolk, kasserere og lokalformænd i partierne, som Frihedsbrevet har foretaget i denne uge.
Politiske partier og politikere i Danmark må ikke modtage anonyme donationer, som overstiger 22.200 kroner. Alle donorer, der giver mere, skal stå frem med navn.
Frihedsbrevet har undersøgt, om politikerne og partifolkene er klar til at omgå reglerne i samarbejde med den tidligere bedrageridømte virksomhedsejer Mads Grønlund Dinesen, som i dag bor i Berlin.
I en række opkald har han på Frihedsbrevets instruktion kontaktet flere politikere og ansatte fra samtlige partier og foregivet, at han ønsker at støtte deres valgkamp med 50.000 kroner – med den ene betingelse at han kan optræde som anonym donor.
Politikere og partifolk fra en stribe partier, der alle stiller op til folketingsvalget, giver på forskellig vis udtryk for, at de er åbne over for at omgå reglerne. Nogle rådgiver endda direkte i, hvordan det kan gøres.
Hos Konservative vejledes i, hvordan man omgår reglen om oplysningspligt ved at benytte sig af den såkaldte “Britt Bager-finte”, hvor man splitter donationen op, så den gives fra samme person, men via forskellige CVR-numre.
Hos SF, Kristendemokraterne, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige er man klar til at bruge en metode, hvor donationerne deles op i mindre bidder og indbetales til forskellige konti i partierne. På den måde holdes donoren stadig anonym, selvom beløbet overstiger 22.200 kroner.
Også Socialdemokratiets fødevareminister Rasmus Prehns bagland beretter helt åbent om en metode, hvor man med en lokalformands egne ord “omgås” reglerne.
Resultatet af Frihedsbrevets skjulte optagelser afslører ifølge en række eksperter, som har gennemgået materialet, at politikerne og deres partifolk er villige til at smyge sig uden om reglerne. Det er ikke decideret ulovligt, lyder det, men det er stik imod hensigten i loven, er vurderingen.
Ifølge Roger Buch, forskningslektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, er optagelserne decideret pinlige for det danske demokrati.
“Det her er én lang rådgivning i, hvordan man omgår reglerne. Og den rådgivning kan man kun give, fordi reglerne er fyldt med en masse huller, hvor det er muligt at give penge i det skjulte til partier, og dermed i realiteten sætte vores åbenhedslovgivning ud af kraft,” siger han.
Jesper Olsen, formand for Transparency International i Danmark, mener, at de skjulte optagelser kalder på en lovændring, fordi reglerne åbenlyst er “hullet som en si”.
“Det er en systematisk omgåelse af reglerne, som partierne er klar til at begå. Det er indtil nu altid lykkedes politikerne at sige, at der er tale om enkeltsager, men det her dokumenterer en systematik på tværs af partierne,” siger Jesper Olsen, der har hørt optagelserne.
Derfor er det vigtigt
I disse dage går politikerne rundt på gader og stræder i hele landet og fører valgkamp.
Reglerne for partistøtte skal sikre transparens og åbenhed, så offentligheden og dermed i sidste ende vælgerne kan se, hvem der støtter partierne økonomisk.
Bidragsydere, der giver mere end 22.200 kroner, skal stå frem med navn. Men der er samtidig intet krav om, at selve størrelsen på donationen offentliggøres. Det skal blot fremgå, at en given donor har støttet med mere end 22.200 kroner.
Gennem årene har der været flere sager, hvor reglerne er blevet omgået med en række mere eller mindre lyssky og kreative metoder.
Særligt sagen om det nuværende folketingsmedlem for Konservative Britt Bager vakte opsigt, da Politiken i 2019 kunne afsløre, at hun i sin tid som Venstre-politiker modtog en donation på 100.000 kroner. Én virksomhedsejer donerede pengene fra fem forskellige virksomheder og forblev dermed anonym. En klar omgåelse af loven, lød vurderingen.
I kølvandet på sagen meldte et bredt flertal i Folketinget sig i 2021 klar til at stramme reglerne for at undgå den slags omgåelse af lovens formål. Det er indtil videre ikke sket.
Med de skjulte optagelser, som Frihedsbrevet har lavet den seneste uge, står det dog klart, at folk fra flere af partierne bag forslaget den dag i dag selv er klar til at omgå loven.
Sådan har vi gjort
For at undersøge hvor langt politikerne og deres bagland er villige til at gå, har Frihedsbrevet samarbejdet med Mads Grønlund Dinesen, som ejer flere virksomheder.
Han er en kulørt skikkelse i dansk erhvervsliv, bedre kendt som champagnedrengen, og i 2014 fik han en opsigtsvækkende dom på to år og seks måneders ubetinget fængsel for blandt andet dokumentfalsk, mandatsvig og bedrageri.
I dag bor han i Berlin, hvorfra han driver sine virksomheder.
Frihedsbrevet har kontaktet adskillige folk fra samtlige opstillede partier og udstyret Mads Grønlund Dinesen med en til anledningen konstrueret historie. Han har overfor politikerne og ansatte i partiapparaterne præsenteret sig som Mads Grønlund og foregivet, at han ønsker at støtte dem med 50.000 kroner i anonym form – altså over grænsen på de 22.200 kroner, hvorfor det ifølge loven ikke længere er tilladt er være anonym.
De skjulte optagelser viser, at flere er villige til at gå langt for at holde Mads Grønlund Dinesens navn skjult for offentligheden.
Det har vi fundet ud af
Metoderne, som man er klar til at bruge for at undgå offentlighed om navnet på pengemanden, er forskellige, men har ifølge eksperter samme formål: At omgå loven.
Et af de groveste eksempler finder vi ifølge Jesper Olsen fra Transparency International Danmark, da Mads Grønlund Dinesen får kontakt til Torben Kaptain.
Han er formand for Socialdemokratiet i Hirtshals og Hjørring, og Dinesen foregiver, at han ønsker at støtte fødevareminister Rasmus Prehn med 50.000 kroner på betingelse af fuld anonymitet.
Til at begynde med forklarer formanden, at kun beløb under beløbsgrænsen kan forblive anonyme, men foreslår så en anden og mere kreativ metode.
Torben Kaptain forklarer således, at en mulighed er at donere 20.000 kroner til Rasmus Prehn og yderligere 30.000 kroner til partiforeningen og på den måde forblive anonym.
“Så forsvinder det bare,” siger Torben Kaptain, inden han fortæller, hvordan Dinesen også kan overføre 50.000 kroner direkte til partiforeningen uden at få sit navn frem.
“Det kan du så også, hvis du vil det. Så flytter (navn udeladt, red.) det bare over. Så tager han nogle regninger fra Rasmus og så videre, hvis det er. Ikke også? Det er helt fint,” siger Torben Kaptain på den skjulte optagelse.
Direkte adspurgt, om Prehn får fuld adgang til hele beløbet på 50.000 kroner, siger formanden:
“Ja ja, vi omgås bare reglerne lidt på den her måde.“
Efterfølgende sender Torben Kaptain en sms til Mads Dinesen, hvori han skriver, at han vil sikre sig, at man ikke bryder nogen regler, og at han vil kontakte partikontoret, så man ikke “laver noget, der ikke holder”. Dinesen vil herefter høre fra partikontoret. Han modtager dog aldrig nogen henvendelse fra partikontoret.
Da Frihedsbrevet konfronterer Torben Kaptain med hans udtalelser, siger han, at han fik sagt noget “forkert” i første omgang.
Du siger, at “ja, ja, vi omgår bare reglerne lidt på den her måde”.
“Ja, det tror jeg. Jeg tror, at det er okay at gøre det på den måde.”
Men er det okay at omgå reglerne?
“Det er det jo selvfølgeligt ikke som sådan. Men hvad hedder det… nej, det er det ikke.”
Hvorfor foreslår du det så?
“Jamen, altså. Det var jo, fordi 50.000 er alligevel 50.000.”
Du foreslår også at overføre pengene fra den lokale partiforening til Rasmus Prehn ved at trække det fra i nogle regninger fra Rasmus Prehn. Er det noget, I har gjort før?
“Nej, eller det, vi gør. Ja. Vi kører jo, altså. Det kan jeg ikke sige, vi gør. Det er jo ikke den måde, det foregår på. Vi laver jo selvfølgelig parti-arrangementer, altså medlemsarrangementer med Rasmus (Prehn, red.) som fokus. Det er jo den måde, vi må bruge pengene på.”
Efterfølgende slår han fast, at donationen aldrig kunne være blevet til noget.
“Den kunne aldrig have blevet til noget, for vi omgås ikke reglerne,” siger han, selvom han sagde det modsatte til Mads Dinesen på den skjulte optagelse.
Rasmus Prehn oplyser i et skriftligt svar til Frihedsbrevet, at alle regler skal overholdes. Fødevareministeren understreger, at der, som tidligere beskrevet, blev sendt en sms fra kredsformanden, hvor det blev fastslået, at reglerne skal overholdes.
“Min kredsformand arbejder helt frivilligt og ulønnet og har mig bekendt aldrig fået den slags henvendelser før, der normalt går til kampagnelederen eller kassereren. Derfor var han uforberedt, da han blev ringet op. Straks efter samtalen sender han en præciserende sms, hvor det fremgik, at alle regler skal overholdes,” skriver Rasmus Prehn.
Samtidig tager Prehn afstand fra at lave skjulte optagelser med “frivillige”.
Ifølge Jesper Olsen fra Transparency International er eksemplet “en ren tilståelsessag”, og så har lokalformanden heller ikke styr på reglerne, lyder vurderingen.
“Hvis han, når partiforeningen indhenter offentlig partistøtte, ikke oplyser, at han har fået 50.000 kroner fra én person, så afgiver han urigtige oplysninger til offentlige myndigheder, og så er vi inde i et meget alvorligt ball game,” siger Jesper Olsen.
Britt Bager-finten i Konservative
En anden anvendt metode er den gamle klassiker “Britt Bager-finten”, hvor flere forskellige CVR-numre tilknyttet én og samme person bliver brugt til at overføre beløb under grænsen for anonymitet. Den metode er man åben over for i Konservative.
Mads Dinesen kontakter Konservative for at høre, om det kan lade sig gøre at give en anonym donation på 50.000 til forhenværende børne- og socialminister Mai Mercado, der er opstillet på Fyn.
Kassereren for Konservatives vælgerforening i Odense forklarer Mads Dinesen, at hvis bidraget er over beløbsgrænsen, skal det angives i årsopgørelsen, hvor bidraget kommer fra. Derfor foreslår han, at Dinesen i stedet deler sin donation op i to for at omgå oplysningspligten.
“Det, man kan gøre, er, at jeg laver en faktura på de der 20.000, hvor det er anonymt, og sender det til et firma. Så skal du i princippet have to firmaer (…) for det vil være ulovligt at gøre det andet, altså hvis jeg sendte dig to fakturaer,” lyder det.
Dinesen fortæller, at han er eneejer af to firmaer, og de bliver enige om, at det er sådan, de skal gøre.
“Det er så lidt ærgerligt, hvis du er villig til at give 50, men vi skal jo holde os indenfor reglerne,” siger kassereren.
Da Frihedsbrevet senere ringer og spørger, hvorfor han vejleder Mads Dinesen i at lave den såkaldte “Britt Bager-finte”, svarer han, at han er overbevist om, at Dinesen er blevet rådgivet inden for reglerne.
Han fastholder, at der er tale om to forskellige bidragsydere – selvom han altså selv foreslog Dinesen at dele sin donation op med det formål at omgå reglen om oplysningspligt.
“I princippet er det to forskellige firmaer, der bidrager. Og der er ikke nogen af dem, der overstiger det (beløbsgrænsen, red.).”
Det er rigtigt nok, at man kan gøre det her med at splitte det op. Men det arbejder jo lidt imod partistøttelovens formål. Hvad tænker du om det?
“Det kan man måske godt tolke, at det gør, når du siger, det er den samme mand, der står bag, eller som er direktør i de to firmaer. Så vil der være noget om det. Men i princippet er det to forskellige bidragsydere. Det er jo to forskellige CVR-numre, som er bidragsydere. Og hvordan ejerforholdene er… Han kan jo også eje en andel i et firma og sådan. Det ved jeg ikke.”
Du synes ikke, at det her er at omgå reglerne?
“Nej. For jeg holder fast i, at det er to forskellige bidragsydere.”
Konservative retter ind – igen
Frihedsbrevet har kontaktet Konservative for at høre, hvad de synes om, at kassereren instruerede Mads Dinesen i, hvordan han kunne holde sin donation til Mai Mercado anonym.
Konservatives generalsekretær, Søren Vandsø, svarer i en skriftlig kommentar, at man vil indskærpe reglerne en ekstra gang, så det ikke sker igen.
“Vi accepterer på ingen måde, at man omgås reglerne, det er selvfølgelig ikke i orden. Det har vi gjort klart. Vi har ad flere omgange på både møder og mails gjort det klart over for de lokale kasserere, hvordan reglerne forholder sig. Det har ikke været nok, og derfor har vi også allerede sendt en mail afsted til de lokale foreninger, hvor vi på ny forklarer reglerne, så det ikke gentager sig.”
Mai Mercado er ikke vendt tilbage med svar på Frihedsbrevets henvendelse.
En helt anden finte
“Britt Bager-finten” er ikke den eneste kreative metode, som bliver bragt på banen.
For i en række tilfælde foreslår partifolk og politikere nemlig, at donationerne kan deles op på andre måder. Modellen er, at to beløb op til beløbsgrænsen på 22.200 kroner gives til forskellige foreninger eller konti. Beløbene kanaliseres efterfølgende videre til den pågældende politikers kampagne.
I nogle tilfælde er det endda de folkevalgte, som selv medvirker til omgåelse af reglerne.
Da Mads Dinesen får fat på Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen, er folketingsmedlemmet begejstret over “det meget flotte tilbud” på 50.000 kroner, som erhvervsmanden har givet ham.
Ahrendtsen har også et godt forslag til, hvordan Mads Dinesen kan forblive anonym. Han foreslår, at Mads Dinesen deler donationen op i to lunser, som lige præcis flugter med beløbsgrænsen på de 22.200 kroner. Konkret skal det foregå ved, at de to donationer gives til partiforeningerne i henholdsvis Middelfart og Odense.
“Det vil sige, vi har to partiforeninger, vi kan overføre pengene til, og så må jeg også personligt modtage midler. Dem tror jeg dog, jeg bliver beskattet af, og det skal jeg lige have fundet ud af. Men der er i hvert fald mulighed for at overføre 22.199 kroner til Odense og 22.199 til Middelfart,” siger Alex Ahrendtsen.
Samtidig forsikrer Alex Ahrendtsen, at pengene udelukkende går til ham.
Da Frihedsbrevet efterfølgende konfronterer Alex Ahrendtsen, er det pludseligt ham, der agerer lovens lange arm.
Han har nemlig fundet ud af, at Mads Dinesen tidligere er dømt for bedrageri.
“Vi ville lokke ham ud af busken for at se, om han fortsætter sin svindelkarriere. Og det gør han,” siger Alex Ahrendtsen.
Det er jo dig, der guider ham til, hvordan man omgår loven?
“Nej. Vi har jo sagt nej til hans penge.”
“Så giver det 40.000, kan man sige”
Hos Liberal Alliance er det nummer to på listen i Sydjylland, Carl Andersen, der står for at vejlede om donationer til partiets eksisterende folketingsmedlem Henrik Dahl.
I dag påstår Carl Andersen, at han ikke var klar over, at Mads Dinesen ville donere 50.000 kroner anonymt. Det på trods af, at samtalen lyder sådan her:
Jeg må indrømme, at det er ret vigtigt for mig, at min virksomhed ikke optræder, fordi jeg har en del kunder, som ikke nødvendigvis deler politisk ståsted med mig.
Hvortil Carl Andersen svarer:
“Nej, okay. Nu skal jeg så se, hvad vi kan gøre, for vi kan måske gøre det på den måde, at man kan donere til to forskellige steder, så man giver to gange 20.000 kroner, så giver det 40.000, kan man sige.”
Mads Dinesen forklarer i telefonen, at det er vigtigt for ham, at flest mulige penge fra donationen når frem til Henrik Dahl. Det får Carl Andersen til at udtænke en plan. Mads Dinesen skal donere til en lokalforening i Syd- og Sønderjylland, som Henrik Dahl har direkte forbindelse til, og så skal der doneres til en storkredsforening – også i Syd- og Sønderjylland – som tilsyneladende også administrerer midler for Henrik Dahl.
Og så har han direkte ret til begge donationer?
“100 procent. Det er 100 procent ham, der bruger hver en krone af dem.”
Carl Andersen sender herefter en sms til Mads Dinesen med to kontonumre, hvor pengene kan indbetales.
Efterfølgende modtager Mads Dinesen et opkald fra en meget glad Henrik Dahl, der takker mange gange for donationen og i øvrigt tilbyder en rundvisning på Christiansborg.
Senere rykker Carl Andersen for pengene fra Mads Dinesen, fordi de har planlagt nye kampagneaktiviteter.
Da Frihedsbrevet efterfølgende konfronterer Carl Andersen, svarer han i skriftligt svar, at han ikke har forsøgt at omgå reglerne.
“I min telefonsamtale med personen har jeg orienteret om reglerne for valgkampsdonationer. Jeg har ikke forsøgt at instruere i at omgå nogle regler, men hvis man får det indtryk, så skal jeg være den første til at beklage,” lyder det fra Carl Andersen.
“Henrik Dahl har desuden intet haft med sagen at gøre. Jeg har kun sagt til Henrik, at der er kommet en donation, og det har han helt rutinemæssigt kvitteret for i en kort samtale og på sms.”
Carl Valentin og moderpartiet
Da Mads Dinesen kontakter SF med henblik på at støtte folketingsmedlem Carl Valentin personligt med 50.000 kroner, foreslår en medarbejder i partiet først, at et beløb under grænsen kan gives direkte til Carl Valentin, mens yderligere beløb doneres til moderpartiet, men øremærkes Valentin personligt. Dog vender medarbejderen tilbage og forklarer, at han ikke kan sikre, at beløbet til moderpartiet rent faktisk går udelukkende til Valentin.
Medarbejderen sender også en mail med to forskellige kontonumre – ét til Carl Valentin, ét til SF København – som Mads Grønlund Dinesen kan indbetale de to donationer til.
Carl Valentin er ikke vendt tilbage på Frihedsbrevets henvendelser. I stedet har vi talt med kampagnemedarbejderen, som foreslog at splitte beløbet op i bidder, så det fortsat kunne være anonymt. Frihedsbrevet spørger, om han mener, at han er med til at hemmeligholde donationen ved at dele den op.
“Det vil jeg ikke mene, nej. Det vil jeg helt klart ikke mene.”
Men hvis man deler pengene op i to puljer, hvoraf Carl Valentin indgår i begge puljer, den ene 100 procent og den anden er han en del af, så vil han stadigvæk få mere end 22.200. Er vi enige om det?
“Det vil jeg mene, ja.”
Hvorfor vejleder du så til det?
“Så har jeg rådgivet forkert.”
“Resten skal ind på Christiansborg”
Det samme sker hos SF i Nordjylland hos kandidaten Theresa Berg Andersen. Hun ringer tilbage til Mads Dinesen, efter han har foreslået en donation. Ifølge Theresa Berg Andersen har hun konsulteret SF på Christiansborg, der foreslår, at pengene deles op, så der sendes penge under beløbsgrænsen til hende, og så et pengebeløb til SF, som så vil sende pengene videre til Nordjylland. Hun fortæller ligeledes, at hun kan opnå større støtte anonymt, hvis Mads Dinesen øremærker den portion penge, han sender til SF i København, til hende.
Da Frihedsbrevet senere konfronterer Theresa Berg Andersen, mener hun ikke, at hun har omgået reglerne.
“Jeg siger faktisk, at han må give 22.000. Resten skal ind på Christiansborg, og så skal de jo eksponeres i hele Nordjylland. Så finder de ud af det.”
Efter interviewet med Frihedsbrevet fastholder Theresa Berg Andersen, at hun ikke har gjort noget forkert og mener, at en efterfølgende sms til Mads Dinesen beviser det. I sms’en skriver SF-politikeren, at han kan støtte hende personligt med 22.000 kroner, mens resten af pengene eventuelt kan sendes til en anden kandidat eller SF’s hovedkonto og øremærkes Nordjylland, hvor hun er opstillet.
Nye Borgerlige siger tak, men vil nu undersøge sig selv
Da Mads Dinesen kontakter Nye Borgerlige og fortæller, at han ønsker at donere 50.000 kroner, går der ikke lang tid, før en af partiets største profiler ringer tilbage for at takke for donationen.
Det er Mette Thiesen, som er partiets politiske ordfører. Hun ringer både for at sige tusind tak, men også for at give vejledning til, hvordan Mads Dinesen kan forblive anonym.
“Mads, det er bare, fordi reglerne er sådan, at når man overfører over 22.000, så bliver det offentliggjort. Så hvis du vil overføre 50.000, så skal du bare overføre det til en anden konto, hvis du gerne vil være anonym.”
Kontoen tilhører en fond, som tidligere har været brugt til at støtte Nye Borgerlige. I et efterfølgende opkald trækker Mette Thiesen dog tilbuddet om at donere til fonden tilbage, da den tilsyneladende kun kunne bruges, før partiet blev valgt ind i Folketinget.
I stedet foreslår Mette Thiesen at dele donationen op.
“Altså, du kan give 22.000 til mig og 22.000 til Pernille (Vermund, red.) for eksempel,” lyder forslaget.
Mette Thiesen indrømmer dog, at hun ikke kender noget særligt til de specifikke regler eller praktikken omkring donationen.
Derfor bliver Mads Dinesen ringet op af en medarbejder fra partiets sekretariat. Hun starter med at slå fast, at man ikke kan komme uden om beløbsgrænsen på 22.200.
Da Mads Dinesen fortæller, at Mette Thiesen havde foreslået at dele beløbet op, lyder det følgende fra medarbejderen:
“Så det, du kan gøre, det er, at du kan nøjes med de 22.200, så kommer det ikke til at stå nogen steder. Og hvis du har andre virksomheder, så kan du gøre det samme derfra. Eller du kan gøre det fra dig selv privat.”
Og det kan jeg også gøre til Mette, så hun får alle pengene?
“Ja, det kan du.”
To dage efter at have vejledt om at omgå reglerne skriver partiet en sms til Mads Dinesen, hvor de oplyser, at man alligevel ikke ønsker hans donation.
Kort før deadline bliver Frihedsbrevet kontaktet af Nye Borgerlige. Her fortæller sekretariatschef Lars Eldrup, at man nu vil have partiets revisionsfirma E&Y til at gennemgå alle regnskaber, siden partiet kom i Folketinget, for at dobbelttjekke, om der er brud på loven.
Ifølge Lars Eldrup har hverken Mette Thiesen eller medarbejderen styr på de konkrete regler. Det er ham, der har ansvaret for donationerne til partiet.
“Vi vil gerne have rent bord hos os. Så vi bliver nødt til at kigge på, hvad det i så fald handler om. Jeg er overbevist om, at der ikke er foregået noget,” siger Lars Eldrup.
Partikontorerne siger nej tak, undtagen…
Mads Dinesen forsøger også undervejs at ringe til alle partiernes hovedkontorer for at tilbyde en anonym donation på 50.000 kroner til selve partiet. Her er fristelsen for at omgå reglerne dog til at overse, og stort set alle partier afviser pure. Frihedsbrevets muldvarp bliver belært om, at enhver donation over 22.200 kroner ikke kan gives anonymt, uanset om den deles op i bidder.
Men så ringer han til Kristendemokraterne, hvor partisekretær Tage Sørensen tager telefonen.
Han foreslår modellen, hvor et beløb under grænsen overføres til én konto, mens et identisk beløb overføres til en anden konto i en lokalforening i Sønderjylland. Efter samtalen sender han et kontonummer.
Sørensen forsikrer Dinesen om, at der er tale om en udbredt metode.
“Det er sådan, de andre partier gør det også. Jeg ved, at de alle sammen har det problem,” siger Sørensen.
Da Frihedsbrevet senere konfronterer Tage Sørensen, lægger han sig med egne ord “fladt ned”:
“Vi har så svært ved at skaffe penge, så jeg så en mulighed, som jeg ikke skulle have forfulgt. Altså jeg blev lokket, jeg blev fristet. Ja, jeg har det allerede nu enormt dårligt med det. Og ja, jeg kan ikke, jeg kan ikke understrege det yderligere altså,” siger Tage Sørensen.
Det siger eksperterne
Der er ingen tvivl blandt de i alt fire eksperter, som Frihedsbrevet har forelagt dokumentationen: Et bredt udsnit af folk fra de politiske partier er klar til systematisk at omgå reglerne.
Resultaterne kommer bag på Morten Broberg, juraprofessor ved Københavns Universitet.
“Jeg havde nok forventet, at nogle enkelte kunne finde på at vejlede i, hvordan man kan omgå reglerne, men med jeres eksperiment viser I jo, at det er udbredt i næsten hele Folketinget,” siger Morten Broberg.
Han forsker blandt andet i god regeringsførelse, herunder måder at undgå korruption. Professoren tilføjer, at han samtidig finder det glædeligt, at det i det mindste er et flertal af de politikere og partier, som er blevet kontaktet, der har ønsket at overholde loven.
For Morten Broberg er der ikke tvivl om, at eksemplerne samlet set er en omgåelse af loven.
“Når kandidater til Folketinget eller deres assistenter selv direkte foreslår, at en og samme donor sender penge via forskellige kanaler for derved at skjule, at der netop er tale om en og samme donor, så er der efter min opfattelse tale om omgåelse af reglerne. Og det må under alle omstændigheder være i strid med lovens intentioner,” siger Morten Broberg.
Også Roger Buch, forskningslektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, er kritisk.
“Der er en masse partifolk og politikere, der rådgiver om, hvordan man kan splitte sine donationer op til lokalforeningen og noget til landsorganisationen eller mellem forskellige lokalforeninger eller via forskellige virksomheds- og CVR-numre. Og metoderne er jo ikke ulovlige, man udnytter bare hullerne i lovgivningen, og derved har vi i virkeligheden ingen åbenhed,” siger han.
En af landets førende eksperter i partistøtte er Jørgen Albæk Jensen, professor emeritus ved Aarhus Universitet. Han har også gennemgået optagelserne og understreger, at ingen gør noget ulovligt.
“Men de prøver at finde nogle smutveje. Mange af partierne er villige til at lave forskellige konstruktioner. Hovedbudskabet i mange af eksemplerne er, at man kan støtte forskellige foreninger eller give direkte til én kandidat og til én forening for på den måde at give beløbet på 22.200 kroner flere gange, men samtidig holde sig anonym,” siger Jørgen Albæk.
Hvad så nu?
Da et bredt flertal i 2021 ønskede at skærpe reglerne i kølvandet på Britt Bager-sagen, var det med et ønske om at gøre det svære at skjule sig som bidragsyder.
Reglerne er stadig de samme.
I Transparency Internationals danske afdeling har formand Jesper Olsen længe argumenteret for, at de danske regler for partistøtte skal ændres.
“Vi er i den situation, hvor Danmark er et af de meget få lande i Europa, der har regler, der reelt muliggør mørklægning af partistøtte,” siger Jesper Olsen.
Og Frihedsbrevets skjulte optagelser bør være mere end rigelig dokumentation for at gøre noget, siger han.
“Det her materiale, I har lavet, er som at sige til politikerne: Skal vi stave det for jer? Det handler om at beskytte vores demokrati imod, at der kommer nogen udefra og smider penge ind, uden vi ved, hvem det er,” siger Jesper Olsen.