Soci­al­de­mo­kra­ti­et sam­le­de trop­per­ne i for­mand Fre­de­rik­sens føde­by – Fri­heds­bre­vet tog med for at lede efter mag­tens pris


Her er der en medieafspiller

Men før du kan se den, skal du accep­te­re cook­i­es fra vores leverandør.

Det kor­te af det lange

I wee­ken­den afholdt Soci­al­de­mo­kra­ti­et års­mø­de i Aal­borg. Det ske­te efter en peri­o­de, hvor intern uro har mart­ret det gam­le arbej­der­par­ti. Både fra bag­lan­det og den soci­al­de­mo­kra­ti­ske fol­ke­tings­grup­pe er kri­tik­ken piblet frem. 

Fri­heds­bre­vet tjek­ke­de ind på sam­me hotel som stats­mi­ni­ster Met­te Fre­de­rik­sen for at under­sø­ge, om pri­sen, hun beta­ler for mag­ten, er ved at bli­ve for høj for hen­des eget parti. 

Hele histo­ri­en

Ved mor­gen­mads­buf­fe­ten på Comwell Hvi­de Hus kun­ne Met­te Fre­de­rik­sen sid­de og kig­ge ned på Aal­borg Kon­gress & Kul­tur Center. 

“Skal jeg bare køre med det her resten af dagen eller op i bad?” spurg­te Met­te Fre­de­rik­sen suk­ken­de og sar­ka­stisk sine mor­gen­madskom­pag­no­ner og gesti­ku­le­re­de ned af sig selv. 

Med en over­sized sort hæt­te­trø­je, et par løse buk­ser og sne­a­kers sad stats­mi­ni­ste­ren med to af sine sær­li­ge råd­gi­ve­re, Mar­tin Juste­sen og Ida Bjørn-Mor­ten­sen, og skul­le til at gøre sig klar til at møde det soci­al­de­mo­kra­ti­ske bagland. 

Om tre timer skul­le hun stå over for dem og i sin tale for­kla­re, hvor­for Soci­al­de­mo­kra­ti­et vil give fle­re skat­te­let­tel­ser end først bebu­det, sam­ti­dig med at øko­no­mi­en i kom­mu­ner­ne er under pres. 

Et stenkast fra Aal­borg Kon­gres & Kul­tur Cen­ter, hvor Soci­al­de­mo­kra­tiets års­mø­de i wee­ken­den løb af stab­len, var et væld af højt­stå­en­de soci­al­de­mo­kra­ter – og Fri­heds­bre­vet – ind­kvar­te­ret på Comwell. 

Op til års­mø­det hav­de fle­re S‑borgmestre samt byrød­der og regions­rå­ds­med­lem­mer råbt vagt i gevær over Soci­al­de­mo­kra­tiets nyfund­ne appe­tit på skattelettelser. 

“Jeg er dødir­ri­te­ret på min egen stats­mi­ni­ster. Det er vold­somt ærger­ligt, og jeg synes, hun skal tæn­ke sig vold­somt godt om. Det er ikke soci­al­de­mo­kra­tisk poli­tik,” udtal­te eksem­pel­vis Per Kjeld­sen, soci­al­de­mo­kra­tisk med­lem af Region Nord­jyl­land, til DR godt en uge før årsmødet. 

Side­lø­ben­de har ano­ny­me stem­mer i Soci­al­de­mo­kra­tiets fol­ke­tings­grup­pe bekla­get sig over at være ble­vet hen­sat til rol­len som “sta­ti­ster” i rege­rin­gens arbejdsfællesskab. 

Fri­heds­bre­vet var med, da de røde faner veje­de i for­mand Fre­de­rik­sens føde­by for at bli­ve klo­ge­re på mag­tens pris. 

Ingen kon­flikt, blot “debat”

Der var stil­le i salen på Aal­borg Kon­gres & Kul­tur Cen­ter, da Met­te Fre­de­rik­sen lør­dag lidt over mid­dag og 20 minut­ter inde i sin tale ende­lig adres­se­re­de ele­fan­ten i rum­met, efter hun hav­de budt de dele­ge­re­de vel­kom­men til Soci­al­de­mo­kra­tiets årsmøde. 

“Husk nu klapsal­ven i det næste kapi­tel, jeg går ind i,” sag­de Met­te Fre­de­rik­sen, før hun gik til angreb på bag­lan­dets kri­tik af rege­rin­gens pla­ner om skattelettelser. 

“Glem­mer I, så husker jeg. For løn­løf­tet (til offent­ligt ansat­te, red.) var ikke det ene­ste, vi gik til valg på. Vi gik til valg – og vi vandt et valg – på skat­te­let­tel­ser,” min­de­de hun de frem­mød­te om, der som beor­dret repli­ce­re­de med en dog noget for­kø­let klapsalve. 

Selv­om man­ge i salen var med Met­te Fre­de­rik­sen, var det langt fra alle, og på de sto­re tv-sta­tio­ners live-sen­ding fra års­mø­det blev fle­re med­lem­mers hoved­rysten fan­get af kame­ra­er­ne og sendt direk­te ud i stuerne. 

Men Met­te Fre­de­rik­sens bud­skab gik klart igen­nem. At være arbej­der­par­ti anno 2023 er ikke ens­be­ty­den­de med at være imod skat­te­let­tel­ser by default.

“Pas nu på, at Soci­al­de­mo­kra­ti­et ikke omvendt bli­ver et par­ti, hvor sva­ret på det meste bli­ver, at skat­ten skal op. Vi kan godt være i sam­le­de pla­ner, hvor der er skat­te­let­tel­ser, hvis balan­cer­ne er rig­ti­ge,” sag­de hun og slog fast, at balan­cen i rege­rin­gens ved­tag­ne skat­tere­form er helt rigtig. 

De ekstra skat­te­let­tel­ser, som rege­rin­gen har vars­let, i kølvan­det på at det øko­no­mi­ske råde­rum igen er ble­vet opju­ste­ret, kom Met­te Fre­de­rik­sen ikke ind på i sin tale. 

Det er ellers net­op dis­se øvri­ge let­tel­ser oven i rege­rings­grund­la­gets alle­re­de aftal­te skat­te­let­tel­ser, som S‑borgmestre og bag­land har har­ce­le­ret mod. 

I for­hal­len i Aal­borg Kon­gres & Kul­tur Cen­ter fik Fri­heds­bre­vet lej­lig­hed til at spør­ge Soci­al­de­mo­kra­tiets poli­ti­ske ord­fø­rer Chri­sti­an Rab­jerg Mad­sen til par­tiets inter­ne uro. 

Vi har jo talt meget om, hvad mag­tens pris har været for Ven­stre ved at gå i rege­ring med jer, men kan det her bli­ve mag­tens pris for Soci­al­de­mo­kra­ti­et, at man har et bag­land og en ledel­se på Chri­sti­ans­borg, der ikke kan enes? 

“Jeg synes, at det er en for­kert karak­te­ri­stik at sige, at man ikke kan enes. Jeg synes, det hand­ler om, at vi har en debat i et stort og bredt par­ti, som er repræ­sen­te­ret både på regions­ni­veau, kom­mu­nalt niveau og selv­føl­ge­lig i Fol­ke­tin­get. Og der kan være sager, der giver anlæg­ning til noget debat. I øje­blik­ket har vi nog­le kom­mu­ner, som er midt i en bud­get­læg­nings­pro­ces, som på grund af inf­la­tion gør, at de bud­get­ter er svæ­re­re. Og det giver noget debat, det, synes jeg, er ret naturligt”. 

Ser du det kun som en “debat”? Ser du det ikke som en reel kri­tik af Soci­al­de­mo­kra­tiets før­te politik?

“Der er ting, vi er ueni­ge om, og det afspej­ler debat­ten, men jeg synes, det er meget natur­ligt, og… nu har jeg efter­hån­den været med nog­le år, og det ple­jer at være sådan, at der på års­mø­der er nog­le spørgs­mål, som ska­ber debat på tværs af for­skel­li­ge niveauer.” 

Skub­bet til­ba­ge i bussen

Da rege­rin­gen blev dan­net på en kold decem­ber­dag sid­ste år, stod det fra star­ten klart, at den nye rege­rings­dan­nel­se kom med en poli­tisk pris for samt­li­ge tre partier. 

Det var på trods af par­ti­er­nes inter­ne uenig­he­der, at de fandt sam­men for at løse nog­le af vor tids stør­ste udfor­drin­ger, lød det. 

Mens debat­ten om skat­te­let­tel­ser kna­ger i Soci­al­de­mo­kra­ti­et, er det rege­rin­gens vars­le­de CO2-afgift, som i øje­blik­ket skal for­dø­jes og slu­ges hos Ven­stre. For Mode­ra­ter­ne, der går ind for afkri­mi­na­li­se­ring af bru­gen af hash, har rege­rin­gens skær­pe­de straf­fe for selv­sam­me været en drøj kamel at få ned. 

For par­ti­er­ne har rege­rin­gens arbejds­fæl­les­skab sam­ti­dig bety­det, at poli­ti­ske pro­fi­ler, der tid­li­ge­re har bekri­get hin­an­den, skul­le dan­ne fæl­les front. Og sær­ligt for Soci­al­de­mo­kra­ti­et, der kom fra en étpar­ti­re­ge­ring, har kon­stel­la­tio­nen helt lav­prak­tisk haft den kon­se­kvens, at tid­li­ge­re frem­træ­den­de pro­fi­ler måt­te ryk­ke bag i bussen. 

Lige­som der skul­le gøres plads til Ven­stre og Mode­ra­ter­nes poli­tik i rege­rings­grund­la­get, skul­le der også fri­gi­ves mini­sterta­bu­ret­ter. Fle­re S‑ministre blev af Met­te Fre­de­rik­sen fyret i mid­ter­re­ge­rin­gens navn – blandt dem var for eksem­pel Ras­mus Pre­hn, der blev degra­de­ret i en sådan grad, at han ikke engang kun­ne få lov at få et ene­ste ordførerskab. 

Bør­sen kun­ne i ugen op til års­mø­det for­tæl­le, hvor­dan fle­re soci­al­de­mo­kra­ti­ske fol­ke­tings­med­lem­mer – alle ano­ny­me – er gået fra først at føle sig som “kom­mu­ni­ka­tions­kon­su­len­ter” til nu at føle sig som “sta­ti­ster” i regeringen. 

Her­fra lyder kri­tik­ken, at der er sket en afkob­ling mel­lem rege­rings­le­del­sen og resten af grup­pen, som er hen­sat til at se på fra sidelinjen. 

Under års­mø­det i Aal­borg fik Fri­heds­bre­vets udsend­te lej­lig­hed til at spør­ge fle­re af de kas­se­re­de S‑ministre til citat, om det er en kri­tik, de deler. Men det afvi­ste både tid­li­ge­re inden­rigs- og bolig­mi­ni­ster Chri­sti­an Rab­jerg Mad­sen, tid­li­ge­re uddan­nel­ses- og forsk­nings­mi­ni­ster Jes­per Peter­sen og tid­li­ge­re erhvervs­mi­ni­ster Simon Kollerup. 

De mener alle, at rege­rin­gen har sat det bed­ste mini­ster­hold muligt – også uden dem på holdkortet. 

De “tre for­skel­li­ge, dyg­ti­ge kvin­der”, der for eksem­pel har over­ta­get Chri­sti­an Rab­jerg Mad­sens res­sor­t­om­rå­der, “gør det rig­tig glim­ren­de”, sag­de han med hen­vis­ning til inden­rigs- og sund­heds­mi­ni­ster Sop­hie Løh­de, soci­al- og bolig­mi­ni­ster Per­nil­le Rosen­krantz-Theil og kir­ke­mi­ni­ster, mini­ster for land­di­strik­ter og mini­ster for nor­disk sam­ar­bej­de Lou­i­se Scha­ck Elholm (hvis mini­ste­ri­um over­tog plan­loven ved regeringsdannelsen). 

Hvor­for er de bed­re end dig, Chri­sti­an Rab­jerg Madsen? 

“Jamen jeg synes, de er super dyg­ti­ge, alle de tre, der har over­ta­get, og det er jo en natur­lig kon­se­kvens af at gå til valg på at lave en bred rege­ring: at der skal være nye mini­stre. Og det tror jeg, man skal have det afslap­pet med, og jeg synes, det er vig­tigt at sige, at Dan­mark stod i og står med nog­le udfor­drin­ger, der gør, at en bred rege­ring er det bed­ste for Danmark.” 

Sam­me mel­ding gav tid­li­ge­re uddan­nel­ses- og forsk­nings­mi­ni­ster Jes­per Peter­sen, da Fri­heds­bre­vet mød­te ham på en ter­ras­se for­an konferencecenteret. 

“Jeg synes, at vi har sam­men­sat et rig­tig, rig­tig stærkt ministerhold.” 

Føler du dig i dag som sta­tist sam­men­lig­net med sid­ste år, hvor du var minister?

“Jeg har selv­føl­ge­lig en anden og min­dre frem­træ­den­de rol­le nu, når man ikke er mini­ster, men jeg synes ikke, at det er et rig­tigt bil­le­de. Selv­føl­ge­lig vil der være en for­skel for os som par­ti og som fol­ke­tings­grup­pe i, om vi er i rege­rin­gen alene.” 

Kan du så ikke for­kla­re, hvor­for Chri­sti­na Ege­lund er en bed­re kva­li­fi­ce­ret uddan­nel­ses- og forsk­nings­mi­ni­ster, end du er? 

“Jamen, det ved jeg da hel­ler ikke. Du star­te­de med at stil­le mig spørgs­må­let om ikke at være mini­ster mere, og der siger jeg, at det er jo en natur­lig kon­se­kvens af, at vi er fle­re par­ti­er i rege­rin­gen. Jeg synes, at hun gør det godt, og jeg hav­de en tid i mini­ste­ri­et, som jeg var rig­tig glad for, og nu er kor­te­ne så blan­det på en måde, hvor det er hen­de, der har den, og ikke mig. Jeg bak­ker hen­de op i hen­des arbej­de, og så må vi se, om det bli­ver min tur igen en anden gang.” 

Er det ikke bit­tert, at det er en fra et andet par­ti, som over­ta­ger din mini­ster­post, og du så sta­dig sid­der i rege­rin­gen og ikke har den længere?

“Du brug­te ordet, at jeg var ble­vet ‘degra­de­ret’. Jeg vil­le nok have det mere sådan, hvis jeg var ble­vet sat af hol­det, og en anden soci­al­de­mo­krat var ble­vet sat ind, end det som er til­fæl­det, hvor andre par­ti­er skal have led i mini­ster­poster­ne. På den måde er det nok i vir­ke­lig­he­den nem­me­re at have med at gøre, end hvis det hav­de været på den anden måde.” 

For Jes­per Peter­sens par­ti­fæl­le Simon Kol­lerup gik det net­op på den “anden måde”, da rege­rin­gens mini­ster­po­ster sid­ste år skul­le fordeles. 

Efter at have vare­ta­get posten som erhvervs­mi­ni­ster i åre­ne 2019 til 2022 måt­te han ved rege­rings­dan­nel­sen over­dra­ge plad­sen til den mere erfar­ne og ruti­ne­re­de par­ti­fæl­le Mor­ten Bødskov, der kom fra posten som forsvarsminister. 

Et led i den stør­re kaba­le, som til gen­gæld betød, at Ven­stre-for­mand Jakob Elle­mann-Jen­sen kun­ne over­ta­ge For­svars­mi­ni­ste­ri­et fra Bødskov. 

“Jeg vil­le lyve, hvis jeg ikke sag­de, at det var sjove­re at stå her for tre år siden,” sag­de Simon Kol­lerup i sin afskedsta­le sid­ste år, da den offi­ci­el­le over­dra­gel­se af mini­ste­ri­et fandt sted. 

I dag, ni måne­der sene­re, siger Soci­al­de­mo­kra­tiets for­svarsord­fø­rer Simon Kol­lerup til Fri­heds­bre­vet, at udsig­ten fra bagerst i bus­sen er “god”.

For et år siden, da I sam­le­de par­ti­et her til års­mø­det, så var du jo net­op også på mini­ster­hol­det, og der var du jo helt inde i rege­rin­gens maskin­rum, men med al respekt er du jo ble­vet skub­bet bag i bus­sen nu til for­del for Ven­stre-mini­stre og mode­ra­te mini­stre. Hvor­dan er det egentlig?

“Når man sid­der bag i bus­sen, så har man god udsigt og kan se alle sine dej­li­ge kol­le­ger, og det er super dej­ligt. Og jeg synes, de gør det mega, mega godt. Alt­så, jeg nyder den nye opga­ve, som jeg har fået, og jeg kan jo ikke være util­freds med, at der er ble­vet lavet en bred rege­ring hen over mid­ten, for­di det var det, jeg selv kæm­pe­de for i valg­kam­pen. Det er det, jeg synes, er en god idé. Så kan det da godt være, at det kun­ne være sjovt en dag at bli­ve mini­ster igen, hvis man får mulig­hed for det, men det kan jeg jo ikke gå og bru­ge min tid på.” 

Ingen er statister

Hver­ken poli­tisk ord­fø­rer Chri­sti­an Rab­jerg Mad­sen eller grup­pe­for­mand Leif Lahn Jen­sen vil­le på års­mø­det sva­re Fri­heds­bre­vet på, hvad de tæn­ker om, at der i grup­pen er med­lem­mer, der føler sig som sta­ti­ster i regeringssamarbejdet. 

“Jeg kom­mer ikke til at for­hol­de mig til ano­ny­me udta­lel­ser, for­di de er ano­ny­me. Men jeg kan bare slå fast, at der ikke er nogen i fol­ke­tings­grup­pen, som er sta­ti­ster. Alle løf­ter væsent­li­ge og vig­ti­ge opga­ver på Chri­sti­ans­borg hver ene­ste dag”, sag­de Chri­sti­an Rab­jerg, imens grup­pe­for­mand Leif Lahn blankt afvi­ste at kom­men­te­re kritikken. 

Fri­heds­bre­vet fik dog mulig­hed for at stil­le stats­mi­ni­ster Met­te Fre­de­rik­sen sam­me spørgs­mål under et plan­lagt pres­se-door­step lør­dag efter­mid­dag. På spørgs­må­let, om Met­te Fre­de­rik­sen ikke for­mår at inklu­de­re sin egen grup­pe nok, sva­re­de hun: 

“Alt­så, jeg synes, at vi har et rig­tig, rig­tig godt sam­ar­bej­de i den soci­al­de­mo­kra­ti­ske fol­ke­tings­grup­pe. Jeg tror altid, at der er et ønske om at bli­ve ind­dra­get end­nu mere og kom­me tid­li­ge­re ind i de poli­ti­ske pro­ces­ser, og det er jo noget, vi har kon­stant opmærk­som­hed omkring, men jeg tror altid, der vil være et ønske i en fol­ke­tings­grup­pe om at bli­ve ind­dra­get mere,” sag­de den soci­al­de­mo­kra­ti­ske par­ti­for­mand og fortsatte: 

“Og så er det klart, der er selv­føl­ge­lig en stor for­skel på at være en etpar­ti­re­ge­ring, hvor par­ti og rege­ring er præ­cis det sam­me, og så nu ind­gå i det, der er mere almin­de­ligt i Dan­mark: Nem­lig at man er i rege­ring med fle­re par­ti­er på sam­me tidspunkt.” 

Års­mø­det i foyeren

Soci­al­de­mo­kra­ti­et for­må­e­de med orga­ni­sa­to­risk snil­de at få den inter­ne kri­tik til at fal­de sam­men som en souf­flé, idet der på års­mø­det kun var afsat tid til “tema­de­bat­ter” frem for en åben debat om Soci­al­de­mo­kra­tiets fremtid. 

År til­ba­ge hav­de det soci­al­de­mo­kra­ti­ske års­mø­de et pro­gram­punkt, der hed “Dia­log med for­man­den”, hvor dele­ge­re­de hav­de mulig­hed for at tale direk­te til for­man­den om, hvad de hav­de på hjer­te, hvor­til for­man­den til sidst vil­le kom­me med en replik. For­ma­tet er dog siden­hen ble­vet drop­pet til for­del for tema-debat­ter­ne. Sid­ste år var der tre af dem. I år var der kun to. 

Men under tema-debat­ten “Frem­ti­dens med­ar­bej­de­re og kom­pe­ten­cer” var der fle­re MF’ere og mini­stre, der fandt, at der var mere inter­es­san­te ting at lave ude i foy­e­ren og for­hal­len, hvor der blev ser­ve­ret øl og kaffe. 

Udlæn­din­ge- og inte­gra­tions­mi­ni­ster Kaa­re Dybvad Bæk og soci­al- og bolig­mi­ni­ster Per­nil­le Rosen­krantz-Theil var nog­le af dem, som pri­o­ri­te­re­de hyg­ge­li­ge snak­ke i foy­e­ren over at høre, hvad bag­lan­det hav­de på hjerte. 

Det sam­me gjaldt fle­re af fol­ke­tings­med­lem­mer­ne – blandt andre Anders Kron­borg, Tho­mas Skri­ver Jen­sen, grup­pe­for­mand Leif Lahn Jen­sen, Ben­ny Engel­bre­cht samt de to fyre­de mini­stre Jes­per Peter­sen og Simon Kollerup. 

Sidst­nævn­te hav­de end­da så travlt med sin ming­ling, at han, da Fri­heds­bre­vet rend­te på ham igen, ikke kun­ne gen­gi­ve en ene­ste poin­te, han hav­de hørt fra bag­lan­det under debatten. 

Simon Kol­lerup, en af de ene­ste debat­ter, der kom­mer til at være på års­mø­det, fandt sted her for lidt tid siden, og under hele debat­ten stod du ude i det her områ­de. Hvor­for er du ikke inter­es­se­ret i at høre, hvad de dele­ge­re­de har at sige?

“En rig­tig vig­tig del af et års­mø­de, det er net­værk, sam­ta­le og det at mødes med hin­an­den, og det fore­går noget af det inde i salen, men meget af det fore­går også her­u­de i den her foy­er og lob­by, som er uden for salen.” 

Jamen er du slet ikke inter­es­se­ret i at høre, hvad de har at sige, når du bare står her­u­de hele tiden?

“Jo, jeg synes, det er vig­tigt, de ting, der sker inde i salen, men nog­le gan­ge får man også aftalt nog­le møder, som lig­ger ude i lob­by­en, hvor man ikke for­styr­rer debat­ten inde i salen, og det er en af de ting, jeg lige har haft nu, som var et rig­tig godt møde, jeg hav­de glæ­det mig til at skul­le have.” 

Ét møde? Jeg har da set sig span­ku­le­re rundt her og snak­ke med en mas­se for­skel­li­ge og stå og gri­ne og drik­ke kaffe…

“Jamen, det er også en del af at være på års­mø­de i Soci­al­de­mo­kra­ti­et – det er at gri­ne og drik­ke kaf­fe og have det godt med hinanden.” 

Men du har jo slet ikke været inde og lyt­te til noget af det?

“Jo, det har jeg.” 

Hvad er én poin­te, du har hørt der­in­de, som ikke er Met­te Frederiksens?

“Jeg synes da for eksem­pel, at vores DSU-for­mand hav­de et meget godt ind­læg om, hvad det vil sige at gøre den grøn­ne omstil­ling til en kamp for frem­ti­dens arbejds­plad­ser og gøre det til mulig­he­der i ste­det for, at det skal være begrænsninger.” 

Men hun var jo pro­gram­sat. Hun var jo ikke en del af den debat, som var efter­føl­gen­de. Hun var jo et selv­stæn­digt punkt, så hvad har du hørt fra de delegerede?

“Jamen, jeg synes, jeg har hørt man­ge gode ind­s­park fra de dele­ge­re­de. Jeg sid­der jo selv sam­men med min egen kreds af dele­ge­re­de der­in­de fra Thi­sted-kred­sen, og vi øh…” 

Jamen, du sid­der jo ikke der­in­de. Du er her­u­de at snak­ke med alle mulige…

“Jeg er både her­u­de og inde i salen.” 

Et demo­kra­tisk underskud

Om søn­da­gen ved udgan­gen af års­mø­det kun­ne de dele­ge­re­de få lov at knyt­te en sid­ste kom­men­tar, efter par­ti­se­kre­tær Las­se Rybergs orga­ni­sa­to­ri­ske beretning. 

I en halv­tom sal gik en dele­ge­ret, som Fri­heds­bre­vet ikke fan­ge­de nav­net på, på sce­nen for at dele sit fru­stra­tion over måden, man fra par­ti­top­pens side hav­de valgt at faci­li­te­re debat­ten på. 

Han men­te, at det viste et “demo­kra­tisk under­skud”, idet man ikke til­lod, at der blev sat tid af til at dis­ku­te­re, hvad de dele­ge­re­de og bag­lan­det har på hjerte. 

“Så der­for har jeg egent­lig et ønske til, at vi også kom­mer til­ba­ge til det her, vi kend­te fra de gam­le dage – at vi har et behov for også at dis­ku­te­re de højak­tu­el­le emner. Om det er skat­te­let­tel­ser kon­tra vel­færd, om det er man­gel på offent­ligt ansat­te, eller hvad pok­ker det nu er,” under­stre­ge­de den dele­ge­re­de, som hen­vi­ste til den frie debat, Soci­al­de­mo­kra­ti­et hav­de ind­til for et år siden, hvor man erstat­te­de den med tema-debatterne. 

Det ind­før­te man, da debat­ten ellers “stak af i øst og vest”, som fle­re soci­al­de­mo­kra­ter udlag­de det for Frihedsbrevet. 

“Jeg tror, at et af symp­to­mer­ne på, at vi i dag har så man­ge tom­me plad­ser (i salen red.), er, at folk desvær­re har ople­vet ikke at kom­me nok til orde og få dis­ku­te­ret de ting, som er rig­tig vig­ti­ge for os som soci­al­de­mo­kra­ter”, sag­de den dele­ge­re­de og fortsatte: 

“Så bare en lil­le løf­tet pege­fin­ger om, at vi husker at få demo­kra­ti­et til­ba­ge på kon­gres­sen (års­mø­det red.). For­di det er der, hvor vi som med­lem­mer har en reel mulig­hed for at kom­me til orde.”

Kan du lide, hvad du læste?

Bliv medlem i dag, og få adgang til al Frihedsbrevets indhold. Fra vores otte afsnit lange podcastserie Huset Færch, hvor Mads Brügger udfolder en vild fortælling om en skandaleombrust rigmandsfamilie, til magtkritisk og undersøgende journalistik om finans, politik og kultur.

Der er ingen bindingsperiode.

Få adgang nu

Allerede medlem? Log ind her