Muse­um sam­ar­bej­der med Jim Lyng­vild for mil­li­o­ner – ved siden af sæl­ger muse­ums­chef Lyng­vilds vær­ker i sin pri­va­te kunsthandel


Her er der en medieafspiller

Men før du kan se den, skal du accep­te­re cook­i­es fra vores leverandør.

Det kor­te af det lange

Når Muse­um Sydøst­dan­mark ind­går sam­ar­bej­der med nav­ne som Jim Lyng­vild og Jan Elhøj og Mor­ten Kirck­hoff, kan der være en poten­ti­el inter­es­se­kon­flikt. Muse­ums­che­fen dri­ver nem­lig en pri­vat kunst­han­del ved siden af sit job, hvor han sæl­ger vær­ker fra kunst­ner­ne. Han har end­da ene­ret på at sæl­ge Jim Lyng­vilds værker. 

Hver­ken muse­ets chef eller den admi­ni­stre­ren­de direk­tør mener, at der er noget at kom­me efter. Eks­per­ter er ikke helt enige. 

Hele histo­ri­en

Jim Lyng­vild har arbej­det sam­men med Muse­um Sydøst­dan­mark, som er det sam­le­de navn for en ræk­ke muse­er på Sydøstsjæl­land, fle­re gan­ge de sene­re år. Han har lavet små udstil­lin­ger, sto­re soloud­stil­lin­ger og skal stå i spid­sen for muse­ets nye sto­re sats­ning til 50 mil­li­o­ner: Bor­grin­gen Ople­vel­ses­cen­ter ved Køge. 

Ved siden af alt det har han en pri­vat afta­le med muse­ums­che­fen for Muse­um Sydøst­dan­mark, Thor­b­jørn Kol­bo, om at sæl­ge sin kunst i Kol­bos pri­va­te kunst­han­del, Ander­sens Kunsthandel. 

Og det er pro­ble­ma­tisk, mener eks­per­ter, som Fri­heds­bre­vet har talt med. 

Iføl­ge Jes­per Olsen, for­mand for Trans­pa­ren­cy Inter­na­tio­nal, er det en pro­ble­ma­tisk dob­bel­trol­le, at Kol­bo er muse­ums­chef og kunst­hand­ler på sam­me tid. 

“Det er svært at fore­stil­le sig, at muse­ums­che­fen ikke har ind­fly­del­se på, hvil­ken per­son der bli­ver valgt af muse­et. Der er en dob­bel­trol­le, og che­fen har sine egne øko­no­mi­ske inter­es­ser her,” siger Jes­per Olsen. 

Roger Buch, kom­mu­nal­for­sker og lek­tor ved Dan­marks Medie- og Jour­na­list­højsko­le, stem­mer i og under­stre­ger, at det er vig­tigt at have styr på habi­li­te­ten i et lil­le mil­jø som kunstverdenen. 

“Hvis han sæl­ger kunst for nogen, og så bag­ef­ter boo­k­er sam­me kunst­ne­re, så kan det jo klart boo­ste sal­get af de her kunst­ne­re, og der­med gav­ne ham selv øko­no­misk. Der­for er det jo vig­tigt at se på, om han er eller var inha­bil til at træf­fe de her beslut­nin­ger,” siger Buch. 

Beg­ge eks­per­ter efter­spør­ger der­for, at muse­ets besty­rel­se bli­ver ind­dra­get i spørgsmålet. 

“Han (Thor­b­jørn Kol­bo, red.) bør infor­me­re sin direk­tør om det, der så bør gå vide­re og infor­me­re besty­rel­sen, hvis direk­tø­ren ikke selv kan vur­de­re, om det er pro­ble­ma­tisk. Så jeg synes, det er pro­ble­ma­tisk, at han øjen­syn­ligt ikke har infor­me­ret besty­rel­sen om det,” siger Roger Buch. 

Ingen øko­no­misk interesse

Muse­ums­chef og kunst­hand­ler Thor­b­jørn Kol­bo kom­mer fra en kunst­ner­fa­mi­lie. Ander­sens Kunst­han­del er opkaldt efter Thor­b­jørns far­far, kunst­ne­ren Hans O. Ander­sen, hvis bil­le­der man også kan købe i kunst­hand­len. Det er en hyl­dest til ham. 

Men far­fa­ren er ikke den ene­ste af de kunst­ne­re, der er til salg i butik­ken, som Thor­b­jørn Kol­bo har et godt for­hold til. Over­for B.T. har Jim Lyng­vild kaldt Kol­bo for “Bed­ste lege­kam­me­rat”, og ven­ner­ne har i skri­ven­de stund gang i fle­re pro­jek­ter sammen. 

Vøl­ver, guld og guder på Køge Muse­um, Mag­tens smyk­ker på Dan­marks Borg­cen­ter og Les Dia­mants de la Cou­ron­ne, som er lavet i sam­ar­bej­de med Muse­um Sydøst­dan­mark, men udstil­let på Voer­gaard Slot i Nord­jyl­land. Og sidst, men ikke mindst står Lyng­vild for udsmyk­nin­gen af det sto­re ople­vel­ses­cen­ter ved vikin­ge­bor­gen Bor­gring ved Køge, der skal åbne i 2024 og har et bud­get på 50 mil­li­o­ner kroner. 

Side­lø­ben­de med de fire igang­væ­ren­de pro­jek­ter har mak­ker­par­ret også ind­gå­et en afta­le om, at Thor­b­jørn Kol­bo skal sæl­ge Jim Lyng­vilds kunst. Det er det sam­ar­bej­de, der nu får kri­tik fra eks­per­ter, da Kol­bo kan have en øko­no­misk gevinst ved at udstil­le Lyng­vilds kunst på det muse­um, han sam­ti­dig er chef for. 

Men iføl­ge Thor­b­jørn Kol­bo er det ikke til­fæl­det, for der er nem­lig slet ikke nogen, der har købt bil­le­der­ne i kunsthandlen. 

“Jeg arbej­der med lidt kunst i min spar­som­me fri­tid, og så arbej­der jeg med udstil­lin­ger­ne den anden vej rundt. Der har været en klar skil­le­linje. Vi kan jo køre lang tid i ring. Sær­ligt når du også får at vide, at der ikke var en pri­vat øko­no­misk inter­es­se i det her, vi har solgt nul.“ 

Men hvad var for­må­let så?

“Det var sim­pelt­hen bare at prø­ve, om man kun­ne det her. Om de her bil­le­der kun­ne få et liv.” 

Hvor­for sæl­ger man billeder?

“Det gør man, så der er nog­le kunst­ne­re, der tje­ner nog­le penge.” 

Og du tje­ner ikke noget på det, hvis der var nog­le bil­le­der, der blev solgt? 

“Så hav­de jeg tjent lidt pen­ge på det, ja. Hvis det er det svar, du ger­ne vil­le have.” 

Limi­ted edition

Ander­sens Kunst­han­del er det ene­ste sted, hvor man kan købe Lyng­vilds kunst på lær­re­det. Det under­stre­ges gen­tag­ne gan­ge på Ander­sens Kunst­han­dels Facebook-side. 

“Det er en KÆMPE ære at få lov til at for­mid­le Jim Lyng­vilds vær­ker. Vi er stol­te af at kun­ne sige, at vi er de ene­ste i Dan­mark, der gør det muligt at få Jim Lyng­vilds flot­te bil­le­der helt ind i din stue, prin­tet på lær­red i en flot sort svæ­ve­ram­me,” står der for eksem­pel i et opslag fra april 2022. 

Men over­for Fri­heds­bre­vet afvi­ser muse­ums­che­fen Thor­b­jørn Kol­bo i før­ste omgang, at der reelt er tale om, at han er eneforhandler. 

“Jeg er jo ikke ene­for­hand­ler af Jim Lyng­vild, det kan du købe i hans egen butik, du kan købe det i pla­ka­ter og kop­per. Det er jo ikke nog­le bil­le­der, der er pro­du­ce­ret til muse­et, lavet i regi af muse­et, lavet i sam­ar­bej­de med muse­et. Det er nog­le bil­le­der, som Jim har, som vi tænk­te, at det kun­ne være sjovt at lave en limi­ted edi­tion med. Og det har solgt nul.” 

Men du skri­ver: “Vi er stol­te af at kun­ne sige, at vi er de ene­ste i Dan­mark, der gør det muligt at få Jim Lyng­vilds flot­te bil­le­der helt ind i stuen”?

“Ja, men det er limi­ted edi­tion, så bli­ver vi jo nødt til at sige, at det kun er ét sted, det kom­mer fra. For­di jeg synes, at det var nog­le fan­ta­sti­ske værker.” 

Og hvor kan du ellers købe dem?

“Hos Jim.” 

Så du er ene­for­hand­ler sam­men med Jim?

“Ja, og vi har solgt nul. Jeg sty­rer det lige­som bare, og vi har solgt nul.” 

På Jim Lyng­vilds hjem­mesi­de kan man købe moti­ver­ne som pla­ka­ter til nog­le hund­re­de kro­ner styk­ket, mens en lær­reds­ud­ga­ve fra Ander­sens Kunst­han­del koster 8.495 kroner. 

Fri­heds­bre­vet har i øvrigt været i kon­takt med Jim Lyng­vild, men han ønsker ikke at med­vir­ke i den­ne artikel. 

De er pis­se dygtige

I Ander­sens Kunst­han­del sæl­ges der for­u­den Jim Lyng­vilds bil­le­der også bil­le­der fra mak­ker­par­ret bag tv-suc­ces­sen Nul stjer­ner, Jan Elhøj og Mor­ten Kirck­hoff, der ved siden af tv-kar­ri­e­ren bak­ser med et fotopro­jekt under tit­len For­lad­te ste­der.

De to skal i 2024 stå for en stor sær­ud­stil­ling på Hol­me­gaard Værk, der hører under Muse­um Sydøstdanmark. 

Men de to ting har intet med hin­an­den at gøre, for­sik­rer muse­ums­chef og kunst­hand­ler Kolbo. 

“Vi er et kul­tur­hi­sto­risk muse­um, der arbej­der ud fra et kul­tur­hi­sto­risk per­spek­tiv. Det andet er noget, de har lavet før. Hvor jeg bare, for­di jeg synes, de er pis­se dyg­ti­ge, syn­tes det kun­ne være sjovt at få op. Det er min helt pri­va­te inter­es­se. Der er en klar forskel.” 

Thor­b­jørn er loyal

Keld Møl­ler Han­sen, admi­ni­stre­ren­de direk­tør for Muse­um Sydøst­dan­mark, har været under­ret­tet om Thor­b­jørn Kol­bos kunst­han­del, men har ikke – som eks­per­ter­ne ellers efter­spør­ger – bragt spørgs­må­let vide­re til besty­rel­sen. Direk­tø­ren mener nem­lig ikke, at det er et problem. 

“Det ser jeg ikke noget pro­blem i – eller jeg har i hvert fald ikke tænkt over det,” siger Keld Møl­ler Han­sen og uddyber: 

“Det er sim­pelt­hen, for­di Thor­b­jørn arbej­der på et kul­tur­hi­sto­risk muse­um og ikke et kunst­mu­se­um. Hvis han nu hav­de solgt Käh­ler og Hol­me­gaard i webs­hop­pen, som er to af de helt sto­re sam­lin­ger på muse­et (Hol­me­gaard Værk, red.), så hav­de det helt klart været en inter­es­se­kon­flikt”, siger han. 

Keld Møl­ler Han­sen kan dog godt se, at det kun­ne være i Thor­b­jørn Kol­bos inter­es­se at få udstil­let Elhøj og Kirck­hoff. Direk­te ads­purgt sva­rer han: 

“Jo, det kan jeg godt. Men…” 

Hvor­for er det så ikke problematisk?

“Det stri­der jo ikke imod muse­ets interesse.” 

Hvor­dan kan du være sik­ker på, at det ikke er den for­del, Thor­b­jørn Kol­bo kan få i sin pri­va­te øko­no­mi, der er sty­ren­de for det her?

“Det kan jeg jo ikke være sik­ker på. Men jeg er ret sik­ker på, at Thor­b­jørn Kol­bo er 100 pro­cent loy­al over­for museet.” 

Og hvad så?

“Ham­me­ren vil­le jo fal­de, hvis jeg fandt et habilitetsproblem.” 

Hvad skal der så til i dine øjne, før der er et habilitetsproblem?

“Alt­så, hvis jeg fandt ud af, at der var en afta­le mel­lem Thor­b­jørn og en kunst­ner om, at hvis Thor­b­jørn kun­ne sæl­ge bil­le­der­ne, så kun­ne kunst­ne­ren bli­ve udstil­let på muse­et, så vil­le det være et problem.” 

Kan du for­stå, at man kan for­an­le­di­ges til at tro, at det kan være tilfældet?

“Jeg ved det sgu ikke, alt­så. Vi har jo snak­ket sam­men med Jan Elhøj og Mor­ten i langt over et år.” 

Han­sen for­kla­rer, at hans vur­de­ring grund­læg­gen­de hvi­ler på hans til­tro til Kolbo. 

“Sum­men af kar­de­mom­men er for mig, at jeg sto­ler på, at Thor­b­jørn er loy­al over­for muse­et, og at han ikke hand­ler for egen vinding.” 

Hvor­for har han så valgt lige præ­cis de her to kunst­ne­re som de sto­re nav­ne i hans kunsthandel?

“De er ski­de gode kunst­ne­re, og det er nogen, som han er i berø­ring med, jeg ved det ikke.” 

Han er ene­for­hand­ler af Jim Lyngvild.

“Er han det?” 

Du kan kun købe det gen­nem Lyng­vild eller ham.

“Jamen, som man siger i Jyl­land: Og hvad så?”